Min rejse til mit drømmejob

Mode har altid været i mit hjerte, og lysten til at finde det, som er det helt rigtige for DIG,  er det, driver mig.
Siden 2000 har jeg arbejdet med at tilpasse mode og stil til den enkeltes ønsker.

Beklædningsdesigner,  brudekjole skrædder, sales adviser, butikschef, personal shopper og stylist – alt dette har givet mig en stor forståelse for kvindekroppen, og hvordan man kan fremhæve eller nedtone dens karakteristika.

Jeg har altid elsket, at hjælpe mine kunder med at finde deres personlige udtryk.
Så derfor tog jeg i 2016 uddannelsen som Stylecoach.

"Life is too short to wear boring clothes"

MIN tilgang

De værktøjer, jeg lærte på stylecoach-uddannelsen, har gjort mig endnu bedre rustet til at finde frem til præcis dét, der får netop DIG, til at føle dig godt tilpas.
Det, som gør at du føler dig hjemme i din stil og samtidig føler, at du ser godt ud.

Vi arbejder med de behov og udfordringer, som du har i din hverdag, for derved at opnå de bedste resultater for dig.

Den største forskel, fra hvad jeg gjorde før uddannelsen, er det coachende mindset, som hjælper mig til at forstå præcis dine ønsker, og derefter at formidle de bedste løsninger på disse.

Jeg lærer dig, hvordan du selv kan arbejde videre med din stil og styling med de rette værktøjer, og derved kickstarte din StyleEvolution.

"Fashion is what you buy – style is what you do with it"

Min EGEN stil

Min egen stil har også været på en rejse efter uddannelsen
– jeg gik kun i sort i 16 år, fordi det var sådan, jeg følte mig bedst tilpas.
Da jeg så pludselig blev klar over min StilEssens, gav det hele mening.
For jeg forstod mine ubevidste valg, og præcis hvad der gør, at jeg føler mig smart og hjemme i noget tøj frem for andet.

Herefter har jeg turdet vove mig ud i flere modige looks og leger meget med min stil, fordi jeg sørger for altid at tage udgangspunkt i netop det, som jeg ved får mig til at føle mig på toppen!

Jeg er blevet endnu mere MIG! 
Jeg ved hvorfor, det er vigtigt at føle dette, hvordan jeg opnår dette, jeg træffer bevidste valg, og det er den fedeste følelse!

Nu har jeg altid min indre WAUW-feeling med mig, når jeg går ud af døren.

"When you look good, you feel good"

mit cv

PERSONAL SHOPPER OG STYLIST
Jeg følger med i tidens fashion og trends, men bare fordi noget er hot lige nu, skal du ikke nødvendigvis gå all-in, men du kan bruge elementer af det i din styling.
Jeg tilpasser mit oplæg, så det tager udgangspunkt i netop dine personlige ønsker og behov.

STYLECOACH
Mit coachende mindset, gør at jeg lytter til dig, hører dine udfordringer og ser netop dine fordele.
Giver ærlig, men positiv og konstruktiv feedback.
Kan coache dig ud af dine udfordringer og skabe forståelse for dine ubevidste valg.

SALES ADVISOR OG BUTIKSCHEF
10 år i modetøjsbutikker fra 2007-2017, der gør mig til specialist i inspiration, styling, individuel fashion tilpasning og vejledning.
En uddannelse som salgsassistent med speciale i tekstil, som giver mig stor viden om materialer og anden fagkundskab, så jeg kan rådgive dig bedst om, hvad der passer til netop dine behov. 

UDDANNET BEKLÆDNINGSDESIGNER
i 2002, hvilket betyder, at jeg er ekspert i snit, pasformer,  krops karakteristika og at fremhæve/
nedtone disse.

Fra 2002–2005 syede jeg brude- og selskabskjoler, hvilket gør at jeg har stor forståelse for kvindekroppen og de små detaljer, der kan være afgørende for helhedsindtrykket af et outfit.

Websitet her bruger cookies til at analyserer og forbedre din oplevelse.
Accepter CookiesAfvis Cookies